Fysiske Workshops

Skab med hænderne, mærk roen i kroppen

Træd ind i et sanseligt og kreativt rum, hvor du får lov til at fordybe dig i håndens arbejde og hjertets ro. Jeg tilbyder fysiske workshops i mit og min mands lokale på Mozarts Plads i København Sydhavn, hvor vi sammen udforsker kreative processer som nålefiltning, vådfiltning, akvarelmaling for begyndere, dukkefremstilling, filtfigurer til årstidsringen, filtkroner, filtpenalhus mm.

Du får guidet undervisning, adgang til kvalitetsmaterialer og mulighed for at finde ind i den stille, nærværende rytme, der opstår, når hænderne arbejder og tankerne falder til ro.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du velkommen. Workshopsene er skabt til dig, der længes efter at mærke forbindelsen mellem krop, sjæl og kreativitet, og tage en pause fra hverdagens tempo.

Find kommende workshops her – og giv dig selv (eller en, du holder af) en dag fyldt med ro, fordybelse og skaberglæde.